Advokatforbehold ved køb og salg af bolig

Hvis du ønsker at gennemføre en handel med fast ejendom på de bedste vilkår, bør du som et minimum indsætte et advokatforbehold i aftalen. Advokatforbeholdet kan formuleres således og anvendes af både køber og sælger: “Købers (eller sælgers) underskrift på denne aftale er betinget af, at købers (eller sælgers) boligadvokat kan godkende aftalen i dens helhed.” Mere kræves ikke, såfremt du vil være sikker på at kunne fortryde en allerede underskrevet købsaftale.

Advokatforbeholdet skal tegnes i samråd med en advokat, der vil tage sig af de praktiske såvel som de juridiske detaljer, advokatforbeholdet måtte indebære. Advokatforbeholdet betyder, at både sælger og køber kan fortryde en handel uden at skulle lide økonomisk derunder. Det skal tilføjes, at det faktisk er sælgers eneste mulighed for at fortryde en handel, der er underskrevet, hvorimod køber kan benytte sig af fortrydelsesretten.

Fortrydelsesretten koster mange penge

Det er velkendt, at du som køber kan fortryde en handel af fast ejendom, efter at købsaftalen faktisk er underskrevet og indgået. Køber kan fortryde handlen ved at benytte sig af den såkaldte fortrydelsesret – det kan dog hurtigt blive en bekostelig affære. Du skal nemlig som køber betale bod til sælger, hvis du fortryder – en bod som dags dato udgør 1% af købssummen.

Lad os i et tænkt tilfælde antage, at du har købt et hus til 2.500.000. Købsaftalen er underskrevet, men du får af en eller anden grund kolde fødder, eller også sker der noget, som gør, at du alligevel ikke kan gennemføre handlen. Du vil da skulle betale 25.000 til sælger i bod. Det er penge, som du absolut intet får ud af – andet end at du slipper for at købe pågældende hus. Det kan altså have store økonomiske konsekvenser, hvis du fortryder en handel, efter den er underskrevet.

Opret et advokatforbehold og kontakt en boligadvokat

Sælger af hus eller lejlighed er naturligvis interesseret i at få solgt ejendommen på bedst mulige vilkår og til den bedste pris. Alt dette planlægger han eller hun i fællesskab med sin ejendomsmægler. Ejendomsmægleren er sælgers kvinde eller mand, og hvis du ikke allierer dig med eksempelvis en boligadvokat, er der ikke nogen, som taler på dine vegne eller giver dig en objektiv vurdering af alle hushandlens facetter.

Med et advokatforbehold er du sikker på, at handlen kommer til at foregå på ordentlige vilkår. Men handel med fast ejendom kan være svært at gennemskue, da der er mange juridiske og økonomiske spørgsmål, der skal opklares. Hvis du ikke er vant til at beskæftige dig med disse emner, da er det oplagt at kontakte en advokat, som kan være meget behjælpelig. Det viser sig nemlig tit, at handel med fast ejendom kan komme til at indeholde tvister af juridisk art, som det kan være svært at afgøre for personer uden juridisk indsigt.

Lav en god handel

Når du har brugt så mange penge på at få fat i drømmehuset, er det irriterende, hvis handlen ikke er gået, som du har håbet på. Med en boligadvokat ved din side kan du være sikker på, at der er helt tjek på de aspekter af handlen, du finder besværlige. På den måde kan du blot koncentrere dig om at finde det sted, hvor du vil bo din familie. Måske resten af livet.

Du kan helt og aldeles slippe for at tage stilling til de komplekse problemstillinger, der måtte opstå, hvis du har allieret dig med en boligadvokat. Med boligadvokatens erfaring og professionelle tilgang til sagerne er du sikker på i sidste ende at lave en god handel.