Dine fordele ved rådgivning fra en Boligadvokat
Boligkøb kan godt virke grænseoverskridende. Især første gang. Der er lange processer, uforståelige dokumenter, og der er mange penge på spil. Derfor er det både for det mentale og økonomiske aspekt en god idé at få en boligadvokat, som kan hjælpe dig med dit boligkøb. I denne artikel forklarer vi nærmere, hvorfor du skal have en boligadvokat ved din side, når du køber bolig.
En god og tryg investering
Men er en boligadvokat ikke dyr? Det kommer an på, hvordan man ser på. En boligadvokat koster et sted mellem 6.000-9.000, og det er selvfølgelig mange penge. Men det er også mange penge at investere i et hus, villa eller lejlighed. Hvis du ikke får hjælp af en boligadvokat, risikerer du at lave en dårlig handel, hvor du køber en bolig, der ikke er din købspris værd, eller hvor du skal betale 1% af købesummen som følge af brud på aftalen efter underskrift, fordi du glemte at få et advokatforbehold.
Derudover er det mentalt en god tryghedsfaktor at have en ekspert ved sin side. Det skal man ikke undervurdere. Det giver ro i maven gennem hele processen.
Lad din advokat lave et advokatforbehold
En vigtig ting, som mange glemmer, er advokatforbeholdet. Med et advokatforbehold kan du annullere dit køb, efter du har skrevet under uden at skulle betale de normale 1% af købesummen. 1% er mange penge, og derfor er advokatforbeholdet vigtigt.
Det er ikke standardprocedure, at et advokatforbehold er med i købsaftalen, men en boligadvokat kan hjælpe dig med at få sådan et. Det giver dig mulighed for at skrive under og derefter gennemgå aftalen med din boligadvokat. Hvis han/hun synes, at det er en dårlig aftale, du har skrevet under på, kan du annullere den gratis.
Skab en fair kamp
Det er ikke forkert at sige, at det som udgangspunkt er to mod en, når du skal købe hus. Du er alene, mens sælger og ejendomsmægleren varetager sælgerens interesser. Derfor kan du skabe en fair kamp ved at hyre en boligadvokat, som varetager dine interesser og kender til proceduren.
Slip for hovedansvaret
Når du får en boligadvokat, siger vedkommende også ja til at stå for forhandlingerne. Derved siger du også, at det må din boligadvokat godt. Men du kan være helt tryg ved at lade din advokat styre slagets gang. Der er nemlig faste regler og ansvar for den slags.
Skulle der ske fejl, der får økonomiske omkostninger, så er det din boligadvokat, der hæfter for dem via sin ansvarsforsikring. Du kommer ikke til at tabe noget.
Derudover er det lov, at din advokat skal holde dig opdateret på situationen omkring handlen, papirer osv. På den måde kan du være sikker på, at dine interesser bliver varetaget.
Få hjælp til papirarbejdet
Det kan være uoverskueligt at finde hoved og hale i alle aftalerne, tilstandsrapporter og de øvrige dokumenter. Med en boligadvokat ved din side kan du få ham/hende til at gennemgå alle dokumenterne og forklare dig dem på en nem og overskuelig måde. Vedkommende kan fortælle dig, hvad du skal være opmærksom på, når du læser det hele igennem, ligesom han/hun kan gennemgå dem sammen med dig, hvis det ønskes. Her er der meget hjælp at hente.
Budgettér med en boligadvokat
Prisen spiller selvfølgelig ind, når du skal have fat i en boligadvokat, men det er godt givet ud, når der skal købes en bolig, der kan koste flere millioner.
En god idé er at se boligadvokaten som en del af udgiften, når du skal ud at investere i en bolig. Så budgetterer du med det, og du får mere sikkerhed, tryghed og bedre vilkår i din boligsituation.